onsdag den 10. oktober 2012

Hverdagen kommer snigende....


Jeg har siden den 1. oktober kørt Anna My ind i dagplejen.
Vi har valgt at starte i god tid så det kan gå stille og roligt.
:-)
Anna Mys første dag alene, sendte BenteDagplejemor dette billede til den meget hvileløse mor derhjemme.
Synes at det var så sødt af hende.
Det hele er egentligt gået meget smertefrit for Anna My - tolket ud fra hendes reaktion ved aflevering og afhentning.
BenteDagplejemor fortæller også, at alt går så fint så fint.
Det er en helt anden snak når det kommer til morens følelser i det.
Jeg synes, at det er svært.
BASTA.

Snart er det den 1. november og så starter vores hverdag for alvor.
Det bliver spændende at se, om vi kan få det hele til at gå op i en større enhed.
Jeg er så heldig, at have en arbejdesuge på 30 timer og vi vil bestræbe os på at Anna My  har en ugentlig fridag sammen med Rasmus.
Det er fordelen ved at han arbejder på tossede tidspunkter.
Det giver frihed i den anden ende.


To flotte tænder er det blevet til indtil videre.
:-)


Men... man kan også blive så træt og stene lidt, når man kommer hjem fra dagplejen.
Der er mange nye indtryk der skal fordøjes.
:-)


Anna My og sin ÅkeLåke.
Oversat betyder det OnkelAndreas.
Det var oprindeligt Sara Viola, som kaldte ham det.
Det var før hun havde helt styr på udtalen. 
Siden har han heddet ÅkeLåke, i hvert faldt her hjemme.
:-)


De dejlige æbler fra haven, er Anna My helt tosset med.
Det bedste er når man må få et helt,
hel selv!!
:-)


De her helt vildt fine efterårsAstas,
Ja, de står i vores have.
Jeg nyder dem, som i NYDER dem, hver eneste dag.
De er bare så flotte, også at sætte i en vase indenfor.
Dem kommer jeg til at savne.
:-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar